Webbooks - kategorier

Ny webbook

Ny webbook på vej

Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5.5

En webbook der i den grad kravler under huden på layoutprogrammet Adobe InDesign …


Læs mere om bogen her


Webbooks blog

For virksomheder

Vores panel af professionelle fagfolk har en solid og bred erfaring inden for hvert deres felt, der nemt kan hjælpe dig selv eller dine medarbejdere på helt rette vej.
Læs mere Læs mere

Offentlige institutioner

Vores dybdegående materiale er skabt til det offentlige, da der her er behov for at facilitere kompetenceudvikling på fleksibel og tilgængelig vis.
Læs mere Læs mere

Uddannelsesinstitutioner

Er du underviser eller på anden måde tilknyttet en uddannelsesinstitution, kan din skole få glæde af vores unikke materiale.
Læs mere Læs mere

Studerende

Vi har måske lige det du mangler i forbindelse med din kommunikationsmæssige eller grafiske uddannelse.
Læs mere Læs mere

studerende

Her finder du forklaringen på nogle af de mest anvendte udtryk, begreber og forkortelser, du møder i forbindelse med det grafiske univers.



Klik på et bogstav for at springe til de emner der ligger i sektionen:

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - Æ - Ø - Å









A
Additive farver
Kaldes også lysfarver og består af grundfarverne rød, grøn og blå. Blanding af lige dele giver hvidt lys. Additive farver anvendes fx på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver.

Adgangskode
En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet.

ai (Adobe Illustrator)
Et arbejdsformat fra programmet Adobe Illustrator. Bruges hovedsaligt til logo- og illustrationstegninger.

Airbrush
Et ældre maleredskab der frembringer et fint forstøvet sprøjt af maling (tusch). Anvendes sjældent i dag, men blev ofte brugt ved illustrationer, design og fotografisk retouchering.

Animation
En sekvens af billeder/grafik over tid. Udarbejdes ofte i Flash-formatet swf.

Anker / ankerpunkt
Et punkt i et html-dokument, man kan lænke til.

Antikva
Skrifttype med seriffer eller "fødder".

Anti-alias
Udtoning af kanterne på et billede, så det ikke ser hakket ud på skærmen.

Applet
Et program der afvikles gennem en browser.

Ark
Betegnelse for et trykark falset ned til bog- eller tidsskriftformat. Et ark vil typisk indeholde 16 sider.

Arksignatur
En bog består af et antal sammenfalsede trykark. I nederste venstre hjørne er første side af hvert ark påført en arksignatur, dvs et tal og/eller symbol til kontrol af rækkefølgen.

ASCII
Et tegnsæt, der indeholder de mest almindelige tegn, blandt andet det engelske alfabet.

ASP (Active Server Pages)

En måde at kode html-sider så de kan vise indhold fra en database.

Attachment
En fil der vedhæftes en e-mail.

Attribut
En udvidelse i et tag. Eksempel: "src" i <img src="billede.gif">.

Gå til toppen af siden Læs mere



B
Banner / Bannerreklame

Netannonce i breddeformat, som typisk vises i toppen af en netside ("top-banner") eller i bunden af siden ("bund-banner"). Typisk størrelse på et banner er 468 x 60 pixels.

Batchombrydning
En række programoperationer, der får en tekst til automatisk at fordele sig over et antal spalter.

Bestrygning
Overfladebehandling, hvor papiret påføres med bestrygningsmasse. Består af to hovedbestanddele: Pigmenter, der giver papiret dets hvidhed og bindemiddel, der skal binde pigmentet til basispapiret.

Bestrøget papir
Basispapir, som er belagt med bestrygningsmiddel som eksempelvis kridtlag. Bestrøget papir har en mere ensartet overflade end et ubestrøget papir.

Bézier
Matematisk defineret kurve. De enkelte kurver er forsynet med modsatrettede styrepinde, der bruges til at ændre kurvens form. Element i tegneprogrammer som fx Adobe Illustrator. Se mere om bézier-kurver i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe Illustrator.

Bit
Den mindste dataenhed i en computer. Den kan enten have værdien 0 eller 1. Der går 8 bits til en byte.

Blindpræg
En høj- eller dybdeprægning uden brug af trykfarver. Kan enten være negativ, hvilket betyder at der er blevet en fordybning i papiret eller positiv, der løfter sig fra papiret.

Blisterpack
En emballageform, hvor varen er anbragt på et stykke pap og beskyttet af en gennemsigtig plastfolie, der er klæbet eller svejset sammen med papstykket.

Blog (forkortelse for Weblog)
En blog er en personlig side på nettet, hvor skribenten præsenterer sine tanker og refleksioner. Den typiske blog er enten meget personlig – som en dagbog, eller mere debatterende, fx inden for for specifikke emner som politik, teknik, musik, kunst mv. Personen der skriver en weblog, kaldes en "blogger". Blogs kan bindes sammen, så samme indlæg optræder på flere blogs, og det online rum, der opstår omkring brugerne og debatten på og mellem weblogs, kaldes "blogosfæren".

Bluetooth
En trådløs overførselsteknik udviklet af Ericsson. Teknikken gør det muligt for husets elektriske apparater at kommunikere med hinanden uden ledninger. Bluetooth går igennem døre og har en rækkevidde på cirka 10 meter.

Blænde
Åbningen bag kameraets objektiv, hvorigennem lyset trænger ind på censoren. Blændeåbningens størrelse er variabel og størrelsen angives som et blændetal (f-tal).

Board
Kvadratisk netannonce , som typisk vises i venstre menu på en netside. Typisk størrelse på et banner er 125 x 125 pixels.

Bogblok
En bog, der er falset, samlet og heftet, men som endnu ikke er forsynet med bind eller omslag.

Bookmark
Et bogmærke, også kaldt favoritside. Et bogmærke gemmer en internetadresse, så man har hurtig adgang til den på et senere tidspunkt.

Boot
At boot’e en computer betyder at den genindlæser hele styresystemet. Kommer af udtrykket ”bootstrap” = støvlespark, som dækker ”det der skal til for at få maskinen i gang".

Brevhoved
Den øverste typografiske del af et brevpapir. Består som regel af en person eller et firmas navn, adresse, telefon- og faxnummer mv. Består desuden også eventuelle bomærker/logoer.

Brochure
En mindre publikation med hæftede sider men uden bind. Kaldes også en pjece.

Browser
Et program til at vise hjemmesider på internettet. De mest udbredte browsere er i dag Microsoft Internet Explorer, Mozilla Firefox og Safari.

Brugernavn
For at få adgang til internettet, til at modtage mail og til enkelte computere på internettet, er det nødvendigt at oplyse, hvem man er ved hjælp af et brugernavn (kundenummer) og bekræfte dette ved at opgive en adgangskode.

Bryllup
Når et eller flere ord, ved en fejl er sat to gange lige efter hinanden.

Brændvidde
Et objektivs brændvidde er et mål for afstanden fra det (tænkte) optiske midtpunkt til det plan, hvor objektivet danner et skarpt billede af et fjernt motiv.

Brødtekst
Betegnelse for den almindelige gennemgående tekst i en tryksag, der normalt vises i grader (størrelser) fra 8 til 12 punkt.

Buffer
Midlertidigt lager til opbevaring af data. Hvis en computer ikke er klar til at modtage data, opbevares det i bufferen, hvorefter det overføres til computeren, når den igen er klar.

Bukkestreg
En let prægning (bukning/tiltrykning), der letter falsningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner.

Bulk
En angivelse af hvor tyk et papir er. Bulken kan udregnes ved at dele tykkelsen med vægten.

Byline
Forfatteren af en artikel.

Byte
En byte består af 8 bits og er en dataenhed i en computer. Den kan antage 256 forskellige værdier. Filstørrelser måles ofte i bytes, kilobytes (KB), megabytes (MB) eller gigabytes (GB). En KB er lig 1.024 bytes, en MB er lig 1.024 KB og en GB er lig 1.024 MB.

Gå til toppen af siden Læs mere



C

CAD (Computer Aided Design) Specielt program til tegning af konstruktionstegninger, og anvendes bl.a. til emballagedesign, konstruktion af stanseforme mv.

CD-rom (Compact Disk Read Only Memory)
Et fast pladelager, som du kun kan læse, men ikke skrive til.

CGI (Common Gateway Interface)
En standard for formidlingen af data til og fra eksterne programmer. Det kan være i forbindelse med et program, der behandler data, som bliver indtastet af brugere på en hjemmeside. Et CGI program kan eksempelvis tage indtastede data fra en webside og sætte disse data ind i en database. CGI bliver normalt kun brugt i forbindelse med internetapplikationer.

Chat
En internettjeneste, hvor brugerne kan kommunikere direkte (online) og skriftligt med hinanden. De fleste chat-rooms kræver et login og password.

Chromokarton
Et ensidet bestrøget 2- eller 3-lags karton, som typisk anvendes til æsker, skilte, omslag og postkort. Overfladen er hvid og højglansbestrøget.

Cicero
Typografisk måleenhed bestående af 12 punkter. Forkortes cic, eller c.

Client
I forbindelse med internettet er din computer normalt en "client", som gennem internetforbindelsen opnår kontakt med en masse servere. En server indeholder data, som mange forskellige mennesker gerne vil have adgang til. Serveren venter passivt på en forespørgsel fra din computer (client). Når serveren får en forespørgsel, sender den data tilbage til client-maskinen.

Clipart
Fælles betegnelse for billeder og illustrationer, der kan anvendes på internettet, i tekstdokumenter, i billeder mv.

CMS
(Content Managesment System) Et databasebaseret website med et administrationssystem, der gør det muligt for en administrator at kunne vedligeholde sitet uden større  kendskab til internet.

CMYK (Cyan, Magenta, Yellow (gul) og Keycolor (der typisk er sort)) Kaldes også 4-farve systemet, og er det man bruger til at trykke efter. Med blot fire farver kan man ramme de fleste farver i farveskalen, med undtagelse af bl.a. neon og metal, der typisk kræver en femte farve (pantone-farve).

Coating (bestrygning)
Overfladebehandling, hvor papiret påføres med bestrygningsmasse. Består af to hovedbestanddele: Pigmenter (giver papiret dets hvidhed) og bindemiddel (skal binde pigmentet til basispapiret).

Community
Et samlingssted på internettet. Ofte brugt i sammenhæng med websites, hvor brugere kan møde hinanden eller hente informationer om et givent emne.

Condensering
Smalning af bogstaver og bogstavafstande.

Cookie
En "cookie" er en fil, som nogle hjemmesider automatisk lægger på din harddisk, når du har besøgt hjemmesiden. Cookien kan fx registrere hvis du indtaster din e-mail-adresse, ændrer farve og opsætning, eller vælger hvordan en liste skal sorteres på hjemmesiden. Næste gang du besøger den pågældende hjemmeside, henter cookien automatisk informationerne frem, og husker hvad du valgte sidst. Nogle virksomheder bruger cookies til at se, hvilke internetvaner du har, og målretter dermed deres markedsføring herefter. De fleste cookies slettes automatisk efter en bestemt periode, men du kan også selv slette dem i din browser eller fra dit styresystem.

Content Management System (CMS)
CMS-systemer gør det let at administrere hjemmesider. Når hjemmesiden først er oprettet kan man tilføje og fjerne artikler fra hjemmesiden uden at have noget særligt kendskab til hjemmesideprogrammering.

CPU (Central Processing Unit)
Selve computerenheden.

Cromalin
Filmprøvetryksystem fra firmaet Dupont.

CRT (Cathode Ray Tube)
Betegnelse for gamle alm. computerskærme med katodestrålerør.

Cross-post
betyder, at et indlæg til News samtidigt sendes til mere end én nyhedsgruppe. Læsere, der følger med i flere af grupperne, vil dog kun blive præsenteret for indlægget (som nyt) én gang. Det anses for dårlig "Netikette" at cross-post’e for bredt.

CSS (Cascading Style Sheet)
En teknik der kan knytte et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik (style sheet) til mange forskellige html-dokumenter. Et style sheet kan definere tegnsæt, bogstavfarver, ordmellemrum, overskriftstyper, baggrundsgrafik mv.

Customer Relationship Management (CRM)
I netbranchen betyder udtrykket "CRM-løsning" et program eller en teknisk løsning, som gør det muligt at følge brugerens bevægelser på nettet og tilpasse indholdet derefter.

Gå til toppen af siden Læs mere



D

Deadline
Betegner den dato, hvor et arbejde skal være afsluttet eller afleveret.

Densitet
Et udtryk for hvor tæt/kompakt et papir er. Densiteten kan udregnes ved at dele papirets gramvægt med tykkelse.

Densitometer
Elektronisk præcisionsinstrument til måling af sværtning, farvestyrke o.l.

Density
Graden af sorthed af en film.

DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol)
DHCP er den funktion, der tilpasser dine netværksindstillinger, når din pc starter op. Hvis du f.eks. har en dynamisk ip-adresse, får du tildelt en ny ip-adresse, hver gang du kobler dig på internettet, og det er DHCP, der sørger for det.

Dialogboks
Et program der ønsker at få svar fra dig, vil præsentere dig for en dialogboks. Eksempelvis kan en dialogboks fremkomme, når du vil oprette et nyt dokument og spørge: Hvor mange sider skal dokumentet have, og hvilket format vil du anvende?

Diftong
To vokaler, der udtales som én stavelse som fx Æ (A og E). Anvendes også ofte om to vokaler sat som ligatur.

Digitalisering
At omdanne et billede til en form, der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på en computer.

Dimensionsstabilitet
Papiret påvirkes af ydre faktorer såsom fugt, varme og kulde. Afhængig af papirets evne til at modstå dimensionsforandringer, får man forskellige mål for dimensionsstabilitet.

Dither
Simulation af en farve i et billede ved at blande prikker af andre farver.

DNS (Domain Name Server (system))
En DNS omsætter domænenavne, fx webbook.dk, til en ip-adresse, fx 123.111.1.112. Når du indtaster en adresse i din browser, kontakter din computer en DNS, som sender den ønskede adresse tilbage i den form, som kræves på internettet.

Dokument
En fil på din computer. Eksempler er et Word-dokument, en hjemmeside-adresse, et billede, en video, et musikstykke.

Domain
Internettet er inddelt i domæner. Et domæne er en internetadresse. Til hvert domænenavn (eksempelvis tdc.dk) hører en entydig IP-adresse (eksempelvis 62.242.117.91). Denne "oversættelse" fra tekst til tal, foretages af en Domain Name Server (DNS).

Domænenavn
Del af navnet på en server. Tager man følgende URL http://webbooks.dk/ordbog/ er "webbooks.dk" domænenavnet. Heraf er "dk" topdomænet. "ordbog" kaldes subdomænet.

Download
Hente en fil fra internettet for at gemme den lokalt på egen computer.

Downstream
Downstream er udtryk for den hastighed, du kan modtage data med på din internetforbin-delse. Hvis downstream-hastigheden er 512 k, betyder det, at du kan modtage data med 512 kilobits i sekundet. Det modsatte af downstream er upstream.

DPI (Dots per inch) Fortæller hvor mange punkter printeren eller lasersætteren arbejder med. Tommelfingerreglen er, at jo højere et dpi-tal er, desto bedre udskriftskvalitet. Jo tættere punkterne sidder, desto skarpere bliver nemlig teksten og billederne. Husk at dpi ikke er det samme som ppi.

DTP (Desktop publishing)
Fremstilling af tryksager ved hjælp af standard computere

Dummy
Prototype på en planlagt bog eller brochure i korrekt format, papirtype og indbinding, men med de fleste sider blanke.

Dummyark
Et modulark anvendt af designere for at sikre kontinuitet og konsistens i fx layoutarbejdet og montagen. Dummyarket angiver kolumnebredder, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l.

Duotone
En tofarve-billedteknik der fremstilles ud fra et sort/hvidt billede. En farve for mørkere toner og en for de lysere toner. Sammentrykket giver en flotte resultater – ofte med dyb kontrast.

Gå til toppen af siden Læs mere



E

EAN
Stregkodesystem til mærkning af forskellige data som fx prisangivelse, information om varer mv.

Editor
Forkortelse for HTML-editor.Et program, man bruger til at redigere en fil i, for eksempel en webeditor til websider, eller en teksteditor til tekstfiler.

Eksponeringer (internet)

Udtryk indenfor netannoncering som henviser til det antal gange en annonce er vist/skal vises. Synonymt med udtrykket IMP (impressions). Ikke at forveksle med sidevisninger, som godt kan generere flere eksponeringer hvis hver side har flere bannere eller boards mv.

Eksponering (fotografisk)
Den mængde lys der får lov til at trænge ind på den lysfølsomme censor. Eksponeringen er en kombination af eksponeringstiden og lysstyrken.

EM-space (langt ordmellemrum / geviert)
Amerikansk typografisk størrelse svarende til kvadratet på skriftstørrelsen.

Emulsion
Den lysfølsomme hinde på fotografisk materiale.

EN-space (halvgeviert ordmellemrum)
Amerikansk typografisk størrelse. Det halve af EM-space.

Enke
Når et ord af få bogstaver (eller en endelse) optræder som det eneste ord i nederste linje på en side eller en i spalte.

Enkeltbrugeropkobling
Giver mulighed for at forbinde en enkeltstående pc med internettet, og er modsætningen til flerbrugeropkobling.

Email (e-post, Elektronisk post)
Den elektroniske version af normal post. Postforsendelsen foregår mellem computerere på internettet eller i mindre netværk.

Emailadresse (e-post adresse)
En emailadresse kan for eksempel se sådan ud: etnavn@webbooks.dk eller andetnavn@preducation.dk.

Errata
Liste over trykfejl efter en bogs trykning. En sådan trykt fejlliste kan enten lægges løst i den pågældende bog eller hæftes med ind i evt. ny oplag af bogen.

Ethernet
Er den mest udbredte netværksteknologi til brug i lokalnet, fx til at forbinde pc’ere med hinanden, og til at forbinde pc’erne med en router. Der findes 3 udbredte hastigheder: 10, 100 og 1000 Mbps, også kendt som "Ethernet", "Fast Ethernet" og "Gigabit Ethernet". Ethernet er defineret i IEEE 802.3 standarden.

Expire
Udløbe. Et udtryk fra news. Indlæg kan af praktiske årsager kun opbevares i en vis periode på den enkelte newsserver; derefter slettes de, fordi de udløber.

Gå til toppen af siden Læs mere



F

Faktaboks
En tekst, der kan stå for sig selv, men indeholder oplysninger.

Fals
Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen.

Falsetal
Udtryk for hvor mange falsninger der skal til, før en papirprøve brister.

FAQ (Frequently Asked Questions)
Et dokument, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål om et emne. Det betyder direkte oversat: ofte stillede spørgsmål, og kaldes derfor ind i mellem også OSS.

Farvediapositiv
Et positivt fotografisk farvebillede på gennemsigtig film (lysbillede).

Farvekorrektion
Justering af farveværdier ved reproduktion for at opnå en korrekt gengivelse.

Farvetemperatur
En betegnelse for en lyskildes farvesammensætning målt i Kelvingrader. Skalassytem gående fra absolut sort til hvidglødende.

Favorites / favoritter
I browsere kan man vælge at gemme adresserne på de hjemmesider, man ønsker at vende tilbage til senere. Når dette gøres, bliver adressen lagt ned i fil med dine yndlingssteder. Kaldes også bogmærker eller "Bookmarks".

Finger
Internettjeneste, der kan finde et brugernavn/User Name.

Finkarton
Finpapir med gramvægt på mere end 170 gram.

Firefox
Browser, alternativ til Internet Explorer, Opera og Safari

Firewall
En firewall bruges af sikkerhedshensyn, når man skal forbinde netværk. Det kan for eksempel være et lokalnet og internettet. En firewall mellem to net sætter en "stopklods", så der ikke kan foregå "ukontrolleret" udveksling af data mellem de to net. Firewalls bruges også af private som kobler sig på internettet, så hackere ikke kan trænge ind på deres computer.

Flame
Offentlig hadefuld kritik af en anden person i nyhedsgrupper eller med mail.

Flame War
En gensidig offentlig hadefuld kritik mellem forskellige personer/grupper sendt via mail eller news.

Flap
Den ombukkede kant på et smudsomslag, som foldes ind over bogbindets forkanter.

Flatrate
Ubegrænset bug af internet eller telefoni til fast aftalt pris.

Flerlagskarton
Karton opbygget af flere lag, oftest 3.

Floder
Et sammenfald af ordmellemrum over flere linjer, så det visuelt ser ud som om, der løber hvide "floder" gennem teksten.

Font
Sæt af skrifttegn af en bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad, Verdana.

Food Board
Karton specielt beregnet som fødevareemballage. Modsat falseæskekarton er bagsiden bestrøget.

Formation
Fibrenes fordeling på et papir eller karton.

Formattering
Oprettelse af et heirakisk filsystem, der kan anvendes til bestemte formål. Eksempelvis kan man formattere et hukommelseskort til et digitalkamera, før det kan anvendes.

Formular
En samling felter på en webside (eller i en tryksag) til at fylde information i, som kan sendes til et CGI-program (webserver).

Forsats
De sider forrest og bagerts i en bog, som dækker indersiderne af bogbindet og derved holder bogen fast til bindets sider.

Frame (internet)
En af delene i et frameset.

Frameset
Et dokument, der opdeler browservinduet i flere separate dokumenter. Hvert dokument er en selvstændig. Når man anvender frames, er en hjemmeside synligt eller usynligt opdelt i flere vinduer, der hver især indeholder et dokument.

Fransk horeunge
Når den første linje i et afsnit står sidst i en spalte eller på en side.

Freeware
Programmer som distribueres gratis på internettet til fri afbenyttelse.

FTP (File Transfer Protocol)
En protokol der styrer kommunikation ved filoverførsler (download og upload af filer) mellem en computer og en server på internettet.

FTP-program
Program til at overføre filer over internettet.

FUT (Follow Up To)
Et udtryk, der ofte bliver brugt i news/USENET sammenhæng. Bruges, når man ønsker at flytte en diskussion fra een gruppe til en anden.

Gå til toppen af siden Læs mere



G

Gateway
En port mellem flere forskellige systemer. Det vil sige, at man for eksempel kan bruge en gateway til at skabe kontakt mellem internettet og andre computernetværk. En gateway laver data om fra et system til et andet, så de forskellige systemer kan forstå hinanden.

Genveje
En kombination af tastetryk, som kan spare brugeren for en række bevægelser og klik med musen. Nogle af de mest anvendelige genveje er CTRL + C der kopierer en tekst, og CTRL + V der sætter kopieret tekst ind igen der hvor markøren er.

Geviert
Typografisk mål der angiver et kvardrat af en skriftgrad (skriftstørrelse). Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt.

GIF (Graphics Interchange Format)
Et standard format for billedfiler på internettet, der maksimalt kan indeholde 256 forskellige farver. Gif-formatet er stadig populært, da det bruger en komprimeringsmetode, som gør filerne mindre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede flader som fx i logoer eller tekst på ensfarvet baggrund. Bør ikke anvendes på fotografiske motiver – her bør jpg-formatet anvendes i stedet.

GIF-animation
En variation af gif-formatet, der kan indeholder animationer – "levende" billeder.

Glitning
Proces, hvor papirbanen løber igennem et antal valser med forskellig hårdhed. Den glathed eller blankhed, der hermed opnås, afhænger i høj grad af papiroverfladens sammensætning. hvis papiret inden kalandrering er bestrøget, kan der opnås en meget glat og blank overflade.

Gotisk
Gammeldags krøllede skrifttyper.

GPRS (General Packet Radio Service)
En teknik, som bruges til at koble mobiltelefonen til internettet. Mobiltelefonen skal være forberedt til GPRS. Med GPRS er man altid on-line og betaler kun for den datamængde, der overføres. Teknikken giver dataoverførsel med hastigheder op til 115 kbps. I praksis får du omtrent samme hastighed som via et almindeligt telefonmodem.

Grotesk
Skrifttyper uden seriffer.

Grundlinje
Den ”linje” hvorpå bogstaver og tal er tegnet.

Gå til toppen af siden Læs mere



H

Halvbind
En bog, hvis ryg og hjørner er forstærket, som oftest med skind.

Helbind
Bogbind der er helt i skind.

Harddisk
Den del af computernes lager, som gemmer data. Harddisken består af et (eller flere) drev.

Header
Metainformation om et dokument, for eksempel MIME-type, sendt før selve dokumentet i en HTTP-overførsel. Hvis du vil spore afsenderen af en mail, kan du se på mailens "Header".

Hits
Begreb indenfor netstatistik som refererer til antallet af hit på enkelte filer. Er for længst forladt som acceptabel måleenhed. Antallet af hits på et netsted er gerne ca. 10 gange så stort som det gængse måleparameter: sidevisninger.

Hjemmeside (homepage)
Et eller flere sammenhængende "dokumenter" på internettet, der kan indeholde tekst, billeder og lyd. Du er fx inde på hjemmesiden www.webbooks.dk og læser dette i øjeblikket

Hologram
Et todemensionalt billede, der giver en illusion af tredimensionalitet. Fremstillet ved hjælp af laser.

Horeunge
Når den sidste linje i et afsnit, står alene øverst i en spalte eller på en side. Se mere om horeunger i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

HTML (Hyper Text Markup Language)
Det format websider skrives i. Gemmes som ren ASCII-tekst. Grundsyntaksen er ens for alle browsere, men der findes format-varianter som kun kan vises i bestemte browsere.

HTML-editor
Program som skriver html-koden for dig, sådan at du slipper at skrive koden selv. Eksempler på html-editorer er Adobe Dreamweaver, Microsoft Frontpage, men også CMS-programmer arbejder med html.

HTTP (Hyper Text Transfer Protocol)
Den protokol, der styrer kommunikationen på internettet når du besøger hjemmesider.

HUB
En hub er en enkel box, der forbinder flere computere i et netværk. En hub sender trafik, der kommer ind på en af dens porte, ud til alle de andre porte, uden at sortere det.

Hvidhed
Papirets evne til at refelktere lys. Måles med et spektrofotometer. En høj værdi angiver en høj hvidhed.

Hyperlinks
Et hyperlink eller et link eller en lænke til et andet sted. Dette sted kan være på samme side, på samme site eller på en helt anden hjemmeside. Det kan også være til et dokument som et billede, en wordfil eller video.

Håndsats
Manuel sætning med løse blytyper, der ikke længere anvendes.

Gå til toppen af siden Læs mere



I

Imagemap
Et billede, hvor forskellige dele af billedet er links til forskellige steder.

IMP
Forkortelse for “impressions”, Det er det antal gange et givet banner bliver eksponeret for en given læser. Man afregnes gerne med 4-30 øre pr. IMP når man anvender tredjeparts annoncer.

Indretning
Klargøring og indstilling af en trykmaskine før trykningen påbegyndes.

Indrykning
Er linjer der ikke flugter med tekstspalten. Se mere om indrykninger i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

Interaktivitet
Når et program reagerer på brugerens input. Den simpleste form for interaktivitet på internettet er links. Mere avancerede former kan laves med JavaScript.

Internettet
Det globale netværk af computere, der er koblet sammen i et netværk, hvor der er mulighed for at hente, sende og dele informationer. Startede som et netværk mellem amerikanske universiteter, og blev til dels udviklet til det amerikanske militær som et distribueret netværk, hvor hele netværket ikke påvirkes hvis en del af netværket sættes ud af funktion. WWW som vi kender det i dag så dagens lys i starten af 1990’erne på et schweizisk universitet.

Internet Explorer
Browser udviklet af firmaet Microsoft.

Internetforbindelse
En forbindelse mellem en computer og internettet. Forbindelsen kan enten være fast, som det kan gøres ved hjælp af ADSL, eller den kan etableres efter behov for eksempel via modem.

Internetudbyder
Et firma, der tilbyder services som internetadgang, servere, webhotel eller lignende. Det samme som ISP, der er en forkortelse af den engelske betegnelse (Internet Service Provider).

Intranet
Et mindre netværk, som bygger på internet teknologi – for eksempel mail, HTTP, websider i HTML, Java, mv. Mange virksomheder bruger intranet til intern kommunikation.

IP (Internet Protocol)

Et regelsæt for hvordan kommunikation skal foregå mellem computere på internettet.

IP-adresse
Det unikke nummer, som hver enkelt maskine på internettet har. Disse numre er en integreret del af TCP/IP. Numrene svarer til telefonnumre på telefonnettet og skrives som A.B.C.D, hvor hvert af tallene A-D er et decimaltal mellem 0 og 255 (ex: 193.88.44.42). IP-nummeret er den reelle "netadresse" som en www-adresse (URL) egentlig refererer til, selv om det som regel er www-URL`en som står i adresselinien. I den daglige brug af internettet er det ikke nødvendigt at kende disse numre, idet der findes et såkaldt Domain Name System (DNS), der sikrer, at man udfra det symbolske domænenavn kan finde det tilsvarende IP-nummer automatisk. 

IP-forbindelse
Forbindelse mellem en pc med modem og en internet udbyders computer, hvor den enkelte pc får tildelt en (midlertidig og dynamisk) IP-adresse. Ved denne type forbindelse har man komplet adgang til alle internettets muligheder (dvs. alle tjenester/services).

ISBN (International Standard Book Number)
13-cifret tal der oplyser om en bogs oprindelsesland, forlag mv. Har netop afløst 10-cifret systemet, der var ved at løbe tør for numre.

ISO (International Standards Organization)

ISO-standarder bidrager til at gøre udvikling, fremstilling og levering af produkter og tjenester mere effektive, sikrere og renere. De gør samtidig handel mellem lande lettere. Desuden beskytter ISO-standarder også forbrugere og brugere af produkter – og tjenesteydelser i almindelighed. Se mere her.

Italic
Betegnelse for kursive skriftsnit.

ISP (Internet Service Provider)
Internet udbyder.

ISO-8851-1
Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog, herunder æ, ø, og å.

Gå til toppen af siden Læs mere



J

Java
Et programmeringssprog, der bliver benyttet til internetapplikationer. Læs mere om Java her.

JavaScript
Et programeringssprog der kombineret med html kan udføre bestemte opgaver på et website som fx at animere visningen af billeder.

JPEG / JPG (Joint Photographic Experts Group)
Et grafikformat brugt på internettet og til grafisk brug i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske motiver. Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg-billede, der bearbejdes i fx Photoshop og gemmes ned i samme format, vil blive ringere og ringere jo flere gange det åbnes og gemmes. Se evt. Den digitale grundbog om Adobe Photoshop.

JScript
Microsofts udgave af JavaScript.

Gå til toppen af siden Læs mere



K

Kabelmodem
Et kabelmodem er et modem, der er tilsluttet antennestikket i stedet for det traditionelle tele-fonstik. Kabelmodemmet kan bruges som forbindelse til internettet. Med et kabelmodem kan du være på internettet samtidig med, at du modtager radio- og tv-programmer på dit fjernsyn.

Kachering
For at øge glansen og modstandsdygtigheden overtrækkes papiroverfladen efter trykning med en tynd plastfilm, typisk polypropylen eller acetatfolie med en tykkelse på 10-15 my. Processen kaldes for kachering.

Kalandrering
Glitningsproces som giver papiret ekstra glans og glat overflade.

Kalligrafi
Betyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrifter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk udførte tegnede håndskrifter.

Kapitælbånd
Et silke- eller bomuldsbånd, der fastgrøes foroven og forneden på en indbunden bogs ryg som forstærkning. kapitælbåndet sidder mellem bindryggen og løsryggen.

Kapitæler
Versaler (store bogstaver) i højde som tekstens små bogstaver.

Karakter
Kaldes ofte blot et tegn eller en glyf – altså fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn.

Kartouche
Et typografisk ornament, der anvendes til at indramme en tekst.

kbit/s
En måleenhed for transmissionshastighed. 1 kbit/s er lig med 1.024 bits pr. sekund.

Kelvingrader
Et begreb man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.  1200 K som et stearinlys, 1800 K som sollys ved solopgang, 2800 K som en almindelig glødepære (ikke sparepære), 5000 K som gennemsnitligt sollys, 6000 K som kraftigt sollys og så frem deles.

Kliche
Raster- eller stregillustration ætset i en zink- eller fotopolymerplade til anvendelse som trykform i højtryk.

Knibning
Formindskelse af afstanden mellem borgstaver og ord i en linje.

Kollationering
Kontrol af trykte siders korrekte rækkefølge.

Kolofon
En kolofon er oplysninger, i reglen bag på en publikations titelblad, der indeholder oplysninger om publikationens tekniske produktion, forlag og ISBN nr. mv.

Komprimering
En metode, til at få en fil til fylde mindre. Grundprincippet er, at en lang række ens tegn i en fil omdannes til en angivelse af antal tegn samt, hvad tegnet var. ZIP og ARJ er eksempler på komprimeringsprogrammer. Mange programmer er "komprimerede", når de downloades fra internettet, og "pakkes ud" på din harddisk i forbindelse med installationen.

Konfigurere
Indstille et program eller en computer til en bestemt type opgave. For eksempelvis at komme på internettet eller sende/modtage mail, skal man konfigurere sine indstillinger.

Korrekturtegn
Standardiseret sæt af symboler, der anvendes ved rettelser af tekst. Findes som Dansk Standard DS 114 (1984).

Kunsttrykpapir
En højbestrøget papir især anvendt i kunst- og fotobøger, hvor der stilles store krav til billed- og detaljegengivelse.

Kryptering
Kryptering er et udtryk for, at man gør information ulæselig for andre end modtageren af informationen. Det bruges bl.a. til at sikre filer på en harddisk, der kan blive stjålet eller hacket, eller til at sende fortrolige oplysninger over internettet. Alle vores webbooks er krypteret.

Gå til toppen af siden Læs mere



L

LAN (Local Area Network)
På dansk: "lokalt netværk". Et LAN vil typisk være et mindre netværk i en virksomhed, eller i et privat hjem med flere pc’er koblet sammen.

Layout
Arbejdsskitse til senere udformning af en publikation.

Leporello
En harminikafoldet publikation trykt på et langt stykke papir.

Licens
Visse computerprogrammer kræver, at du betaler en licens, før alle funktioner i programmet kan anvendes. Når licensen er betalt, vil du ofte få en brugerkode, som giver dig adgang til alle funktioner.

Ligaturer
To eller flere bogstaver, der er sammentegnede som fx i kombinationerne fi, fl og ff.

Ligesidet karton
Har ens for- og bagside.

Limbinding
Indbindingsmetode hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten og limes. Bladene hæftes ikke.

Linjeafstand
Afstanden mellem 2 tekstlinjer.

Lix (Læsbarhedsindeks)
Metode til bedømmelse af en given teksts læselige sværhedsgrad.

Logotype
Et ord eller flere bogstaver, der sættes sammen på en speciel måde til fx et firmanavn.

Gå til toppen af siden Læs mere



M

MAC Adresse (Media Access Control)
Selve den adresse, som fysisk udstyr har. For eksempel har netkort, switche og routere MAC adresser som disse genkender hinanden med. MAC-adresser er altid unikke.

Mail-alias
Et mail-alias er en mailadresse, som blot hedder noget andet end den egentlige mailadresse. Post sendt til et mail-alias bliver automatisk sendt til den egentlige mailkonto, hvor den kan hentes af modtageren.

Mailingliste
En mailingliste består af et antal mailadresser på personer, som abonnerer på listen. Når en meddelelse sendes af sted til listens egen mailadresse, sendes den automatisk af sted til alle dem, som abonnerer på listen.

Majusker
De store bogstaver (versaler).

Mark-up
Markering af satskommandoer i et manuskript.

Maskinark
Et trykt ark, der kommer ud af trykpressen.

Materie
De falsede ark, der udgør en bogs sider (i modsætning til bindet).

Modem (Modulator-Demodulator)
Oversætter computerens digitale signaler til telefonliniens analoge signaler og omvendt. Den kasse, der forbinder din computer med telefonnettet. Bruges mest korrekt om en analog telefonforbindelse.

Minuskler
De små bogstaver.

Modtrykscylinder
Cylinder i trykpresse der bringer papiret i kontakt med trykplade eller gummidug (offset).

Moiré
Uønsket rosetmønster af rasteret ved varveseparation. Foreskommer ved at lægge flere film, hvis rastervinkel ikke er korrekt, oven på hinanden.

Monospatieret skrift
Skrifttypens tegn er lige brede.

Montage
Samling af fx en sides forskellige tekst- og billeddele til en færdig side.

Gå til toppen af siden Læs mere



N

Negativ
Fotografisk film, der er eksponeret og fremkaldt, således at der kan tages positive aftryk fra det.

NetBIOS (Network Basic Input/Output System)
Det system, der gør det muligt for forskellige pc’er at kommunikere på et lokalnet.

Netikette
En sammentrækning af "net" og "etikette". Et udtryk som anvendes om de sociale færdselsregler på internettet.

Netkort
network interface card (NIC) er et kort, som er installeret i computeren, så denne kan tilsluttes et netværk. PC’ere, arbejdsstationer og bærbare på et lokal netværk har typisk installeret et Ethernet netkort eller Token ring.

Newbie
Nybegynder på internettet. Udtrykket anvendes som regel venligt. Ses også anvendt om afsenderen selv, når denne tror sig på vej til at stille et dumt spørgsmål. Der findes i øvrigt ikke dumme spørgsmål, men en del dumme svar !

Newsfeed
Den enkelte internetudbyder (eller en gruppe af disse) har en news-server, som indeholder alle indlæg fra diverse nyhedsgrupper. Når man poster et indlæg, bliver dette i første omgang lagret på éns egen news-server, og herefter videresendt til andre. Denne proces kaldes newsfeed. Ad hvilke veje, samt kvaliteten af disse (hurtighed samt fuldstændighed) varierer udbyderne imellem.

Newtonringe
Mønstre der opstår på grund af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2 linser eller mellem en konveks linse og en plan flade.

Nikkelhæftning
Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes over en saddelformet læst og forsynes med hæfteklammer i rygfalsen.

Gå til toppen af siden Læs mere



O

Objektorienteret
Metode til at programmere, baseret på at enkeltdele af programmet fungerer som objekter fra den virkelige verden.

OCR (Optical Character Recognition)
Et program der er i stand til at omdanne tekst fra papir til digital tekst, så det kan redigeres på en computer.

Offline
Betyder i internet sammenhæng, at der ikke er forbindelse til internettet. Modsætningen er online. Desuden kan en webbook købes som offline, hvilket betyder at du downloader e-bogen til din computer.

Offsetpapir
Er almindeligvis matglittet, så overfladen er jævn og fremstår med en silkemat glans. Fyldstorindhold og limningsgrad kan variere. De fleste træfri offsetpapirer er optisk bleget, så de har en stor hvidhed. Enkelte er ikke optisk bleget, og kan have en svag gullig tone, som forbedrer læseligheden og gør det mindre trættende at læse store mængder tekst.

Ombrydning
Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider. Typisk vil man modtage ét stort Word-dokument, som indeholder hele teksten til fx en bog. Herefter ombrydes word-filen i fx Adobe InDesign, så teksten flyder ud på de sider der er defineret til formålet, og formateres til det endelige udseende. Se mere om formateringer af tekst i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

Omslåning
Når den ene side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant som før, inden den anden side trykkes.

Online
Betyder i internet sammenhæng, at computeren har kontakt til internettet fx via modem eller ADSL.

Opacitet
Mål for et materiales uigennemsigtighed. 100 % betyder, at materialet overhovedet ikke er gennemsigtigt.

Opdatering
Når software (et program) udkommer i en ny udgave, men med samme versionsnummer. En opdatering retter typisk fejl og mangler i programmet, og er vigtig at få gjort for at få programmet til at virke optimalt.

Opera
Browser, alternativ til Internet Explorer, Netscape Navigator og Firefox.

Opgradering
Når software (et program) udkommer i en ny version med nyt versionsnummer. En opgradering byder typisk på nye funktioner og er ofte optimeret til nyere computere. Man behøver ikke opgradere sin software, da den gamle software (normalt) stadig vil virke.

OPI (Open Prepress Interface)
PostScript format, der beskriver det navn, den placering, drejningsvinkel og andre elementer til billedplacering.

Opløsning
Pixelbaseret grafik som fx digitalfotografier måles i ppi (pixels per inch). Da billedet altid er født med en fast pixeldimention, kan opløsningen nemt styres til hvad man måtte ønske – pas dog på ikke at interpolere et billede (gør det kunstigt større end det er). Som hovedregel skal billeders opløsning til tryk være omkring 300 ppi afhængig af den rasterfinhed tryksagen skal trykkes med, mens billeder til internettet er 72 ppi. Husk at opløsningen altid skal sættes i forhold til billedets endelige størrelse. Se mere om opløsninger, ppi og dpi i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe Photoshop.

Optagning
De enkelte falsede trykark lægges sætvis i korrekt rækkefølge.

Ordinær
En skrifttypes grundform.

Orm
En orm er en slags virus, der kan kopiere sig selv automatisk fra computer til computer. Hvis du får en orm på din pc, kan den f.eks. sende kopier af sig selv til alle dine kontaktpersoner i dit adressekartotek. Derefter sker det samme på dine kontaktpersoners pc’er. Orme kan fjernes med de fleste anti-virus-programmer.

OSS (Ofte Stillede Spørgsmål)
Et dokument, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål om et emne. Du kender måske udtrykket som FAQ, der er den engelske forkortelse af frequently asked questions.

Overfladelimning
Limstoffet påføres papirbanen efter denne er dannet. Trænger kun ned i overfladen.

Overfladeslip
Partikler og papirstøv, som løsner sig fra overfladen og giver anledning til fejl i trykket.

Overfladestyrke
Et mål for papirets styrke vinkelret mod overfladen.

Overførselshastighed
Mål for hvor hurtigt en computer henter data fra internettet. Er afhængig af hastigheden på telefonlinien og den server, der hentes fra.

Overligger
Transparent ark, der anvendes ved tilrettelægningen til at angive farver, instruktioner mv., der skal udføres på originalen.

Gå til toppen af siden Læs mere



P

Paginering
Nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en såkaldt masterside, og består af en bestemt kode, der genererer det rigtige sidetal på de øvrige sider i en tryksag.

Palette
De farver der indgår i et billede.

Pantone
Farvesystem til tryk. Pantonefarver er specialfarver og spænder fra "almindelige" farver til farver der ikke kan gengives i cmyk som fx neon- og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (cmyk). Se mere om arbejdet med Pantonefarver i Adobe InDesign, i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe InDesign.

Paperback
En billig bog i blød papirindbinding.

Papirglans
Et udtryk for et papirs evne til at reflektere lys.

Pasning
Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene farve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden.

Password
En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet.

PDA (Personal Digital Assistant)
Kaldes også for håndholdt computer, lommecomputer eller palmtop. En PDA er et supplement til computeren, som du kan have med dig i lommen. Man kan overføre aftaler, telefonnumre, tekster og meget andet – begge veje. En PDA kan også kobles på internettet, bruges til navigation i bilen via GPS, bruges til visse programmer og spil samt for at afspille mp3-musikfiler og vise video mv.

PDF (Portable Docment Format)
Et format beregnet til overførsel af layoutede dokumenter til udprintning, så det bevarer sit udseende. Alle webbooks er i øvrigt oprettet i pdf-formatet.

Pica
De engelsk-talende landes "cicero" -mål. Er ca. 7 % mindre end cicero.

Ping
En programtype, der kan bruges til at undersøge, om et givent domænenavn er aktivt. Oplyser samtidig hvor lang tid det tager at kontakte systemet.

Pixel
Det mindste punkt (små firkanter) på en computerskærm. Digitale billeder består også pixels, der således også er det mindste punkt i et billede. Bruges desuden som måleenhed på størrelsen af grafiske elementer såsom annoncer og billeder på internet.

Pixelbaseret grafik
Et digitalfoto består af faste pixels (små firkanter), og er født med en bestemt størrelse. Hvis man skalerer billedet op (interpolering), vil billedet blive mudret og uskarpt. Gør man billedet mindre, vil billedet miste detaljer. Alt afhænger dog af billedets opløsning.

Pjece
En mindre publikation med hæftede sider men uden bind. Kaldes også en brochure.

Pladeserif
Skrifttype med kraftige kantede seriffer

Platform
Kombination af hardware og operativsystem.

Platformsuafhængig
Software der kan anvendes af computere på tværs af forskellige hardware- og operativsystemer.

Plug-in
Små hjælpeprogrammer, som kan kobles på din browser eller andre programmer, så de fx kan vise video, lyd mv. Eksempelvis anvender webbooks en særlig plug-in (FileOpen) i Adobe Reader / Adobe Acrobat for at sikre vores pdf-filer mod distribution.

PNG (Portable Network Graphics)
Et grafikformat, der mest anvendes på internettet, og er velegnet til både fotografier og ensartede farveflader. Se endvidere omtalen af gif- og jpg-formateterne.

POP (Post Office Protocol)
Navnet på den protokol, hvormed man kan hente post over internettet.

POP3
En nyere version af POP.

Portal
Et netsted som tager sigte på at fungere som et startsted for specialiseret indhold, som eksempelvis webbooks.dk, der omhandler grafisk kommunikation.

PostScript
Adobes meget udbredte sidebeskrivelsessprog, der beskriver hvad og hvor elementer skal placeres på en side. Er uafhængig af ind- og udsystemets opløsning.

PPP (Point-to-Point Protocol)
En kommunikationsstandard på Internet, der både kører over synkrone og asynkrone forbindelser.

Processor
En processor er computerens motor. Det er frem for alt den, som bestemmer, hvor hurtig din computer er. En processors ydelse måles i MHz eller GHz.

Proportionalskrift
Skrifttypens tegn er forskellig i bredden.

Protokol
En protokol er et regelsæt for, hvorledes kommunikation foregår mellem computere. På internettet er der en overordnet protokol, TCP/IP, og al kommunikation på internettet foregår efter de regler, som denne protokol opstiller. Der findes flere underordnede protokoller, som angiver præcist, hvordan kommunikationen af specielle datatyper skal foregå. Der kan være tale om filoverførsler (FTP), sending af mail (SMTP) eller modtagelse af mail (POP).

Præfix
Begyndelsen af et ord (ordinddeler)

Prægetryk
Trykmetode hvor trykbilledet står i relief.

Prægning
Behandling af papiroverfladen, hvor papirbanen føres imellem 2 valser, den ene af hårdt metal og forsynet med det ønskede mønster, den anden af det blødere materiale.

Punkt
Betegnelse for måleenhed i det typografiske målsystem. 1 punkt er en tolvtedel af 1 cicero og svarer til 0,375 mm. Punkt forkortes til pkt.

Push teknologi
Ordet Push-teknologi betyder, at informationer automatisk kan "skubbes" (push) ind i din computer, i stedet for at du manuelt skal "trække" (pull) dem ind. For eksempel kan nyheder automatisk vises på din skærm i det øjeblik de udsendes, i stedet for at du selv skal holde øje med avisernes hjemmesider. Den manuelle modsætning kaldes Pull-teknologi.

Gå til toppen af siden Læs mere



Q

Quit
Et udtryk for at afslutte en proces eller et program.

Qwerty
Betegnelse for det almindelige skrivemaskinetastatur. Bogstaverne henviser til rækken af taster lige under tallene.

Gå til toppen af siden Læs mere



R

Rakel
En kniv med fleksibelt metalblad, som ved dybtryksprocessen fjerner overskydende farve fra cylinderens kopper.

RAM (Random Access Memory)
Den del af computerens lager, som kun virker, når der er strøm på computeren. Når computeren slukkes, går alle informationer i RAM’en tabt. Størrelsen på RAM lager er afgørende for, om du kan afvikle nyere programmer hurtigt.

Raster
For at kunne blande cmyk-farver til regnbuens farver på et ark papir, er man nødt til at omdanne hver farve i cmyk til en række af små punkter (raster). Punkterne varierer i størrelse alt efter hvor stor farvemængden skal være, og når de fire farvelag er lagt oven på hinanden, kan de give illusion af et billede i mange farver.

Rasterfinhed
Udtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større finhed des mindre punkter.

Rasterpunkt
Mindste grundelement i grafisk gengivelse af et halvtonebillede.

RAW
En fællesbetegnelse for filformater, der anvendes ved digital fotografering med spejlrefleks- og avancerede kompaktkameraer samt ved billedscanning på dyrere scannere.

Real Time
En betegnelse for at en handling sker umiddelbar, og ikke først efter nogen tid.

Relativ URL
En adresse, som fortolkes i forhold til adressen på dokumentet, hvori den optræder. Linker man fra et dokument til et andet dokument i samme mappe, behøver man ikke at angive den fulde URL. Man kan nøjes med det, der adskiller sig fra den aktive.

Rentegning
Et udtryk for at gøre en skitse eller tegning klargjort til reproduktion.

Repro
Den proces hvor man laver en fil klar til trykning. Den køres typisk direkte ud på trykplader.

Retouche
Metode til ændring af tegnede, malede eller fotograferede billeder for at korrigere, forbedre eller ændre billedets karakter. Kunne også kaldes billedmanipulation.

RGB (Rød, Grøn og Blå)
Det primære farvesystem, der ved additiv farveblanding anvendes til skærmbaserede visning som fx internet, video og cd-rom.

RIP (Raster Image Processor) Grafisk
En computer opsat til kun at bearbejde data i forbindelse med grafisk produktion. En RIP omdanner information fra fx en pdf-fil til bitmap-baserede separerede filer, der kan plottes via en lasersætter.

RIP (Routing Information Protocol) Netværk
En yderst udbredt protocol til at vedligeholde router tabel information indenfor et større lokalt netværk. RIP opdaterer de forskellige forbundne routere i et netværk, så de hele tiden har de samme informationer om routningsvejene - de er med andre ord enige om behandlingen af netværkstrafikken, hvor de forskellige ting skal hen og ad hvilke veje.

Router
En router er en enhed, der kan bruges til at forbinde flere pc’er i et lokalt netværk til internettet. Routeren sorterer data, der kommer via internet, så det kommer frem til den rette pc. Med en router kan pc’erne i et lokalt netværk dele én offentlig ip-adresse. En router minder om et telefonmodem, men den arbejder med betydelig højere hastigheder, da den bruger hurtig overføring via kabel, bredbåndsforbindelser som ADSL eller ISDN. Da en router bruges i netværk, har den oftest en indbygget hub eller switch.

RSS (Really Simple Syndication)
RSS bruges om en familie af filstandarder, der samler indholdet fra hjemmesider i såkaldte RSS-feeds eller RSS-kilder. I en RSS-læser kan du samle indholdet fra dine favorithjemmesider på én side, og på den måde blive opdateret hurtigere.

RTF (Rich Text Format)
Et platformsuafhængigt filformat beregnet for udveksling af dokumenter mellem forskellige tekstbehandlingsprogrammer.

Gå til toppen af siden Læs mere



S

Searchengine
Søgemaskine. For nemmere at kunne finde adresser på internettet, er der flere steder etableret servere, som gør det muligt at søge efter bestemte emner, ord eller udtryk. Derefter kan man følge links til de steder på internettet, der har de informationer, man søger. En meget populær søgemaskine er google.com.

Sensitometri
Måling af lysfølsomme materialers egenskaber.

Sepiatoning
Analog metode til bruntoning af sort-hvide fotografier ved hjælp af kemisk afblegning af farvning. Kan nemt udføres digitalt i fx Adobe Photoshop.

Serif
Små afsluttende streger ved enden af bogstavers hovedstreg.

Server
En server er en computer, som fungerer som et lager på internettet, hvor du fx kan opbevare e-mails (mailserver/postserver) og hjemmesider (webserver). Den afventer passivt din forespørgsel, og kan give dig mulighed for at hente informationer eller sende informationer til den.

Shareware
Programmer, som distribueres frit på internettet. Programmerne kan benyttes gratis i en prøveperiode og derefter opkræves et mindre beløb for fremtidig brug.

Sidehoved
Tekst, der kan variere fra side til side og indeholde sidetallet.

Sidevisninger
Standard måleparameter i netstatistik. Viser antal gange en netside er vist i løbet af en givet tidsperiode. Sammen med tallet af unikke brugere, giver sidevisninger en ganske god indikation af hvor godt besøgt et netsted er.

Site
En serveradresse på internettet.

Skriftgrad
Størrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad.

Skydning
Afstanden mellem tekstlinjer kaldes ofte for skydning, og måles som regel i punkt.

Skøn- og videretryk
Trykning på for- og bagsiden af papirarket og ofte samtidig.

Sms (Short Message Service)
Oprindeligt en kommunikationsstandard, der bruges til at sende 160 tegn lange beskeder mellem mobiltelefoner.

SMTP (Simple Mail Transfer Protocol)
En standard for mail overførsel.

Smudsomslag
Det trykte papiromslag, der lægges uden om en bogs bind med enderne (flapperne) bøjet ind omkring bogbindets forkanter.

Spam
Emails der er uønskede for modtageren. Det er ofte sendt via andre postservere ude i verden og kan være svært at spore tilbage til afsenderen.

Spatiering
Er luften mellem bogstaverne og selve ordene, hvilken har stor betydning for en teksts udseende.

Specialfarve
Trykfarve der typisk afviger fra 4-farve tryk (cmyk). Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve.

Spider
En "Spider" (engelsk for "edderkop") er et automatiseret program, der som en avanceret søgemaskine gennemsøger et stort antal hjemmesider. Programmet leder efter bestemte nøgleord, og bruger sofistikerede regler til at finde relevant tekst i nærheden af nøgleordene. Resultatet lægges i en database. Metoden kan for eksempel benyttes af hackere som leder efter navne med tilhørende CPR-numre eller kodeord.

Spyware
Spyware er programmer, der lægger sig på din pc’s harddisk, når du fx installerer gratis programmer. Spywaren ser hvilke hjemmesider, du ser og rapporterer til den virksomhed, der står bag spywaren. På den måde ved virksomheden hvilke internetvaner, du har, og målretter derefter deres markedsføring herefter.

Staffage
Streger, overskrifter eller toner, som trykkes i en farve, der afviger fra tekstens.

Stoflimning
Proces, hvor limen tilsættes pulpen før papiret er dannet.

Stregkode
Lodrette streger af forskellig styrke (tykkelse) ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne kan aflæses af en scanner, og stregerne indeholder taloplysninger om f.eks. fabrikat, pris mv.

Style sheets
En teknik der kan knytte et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik. Begrebet kendes også fra teksbehandlere og layoutprogrammer under navne som fx typografier, formater og styles.

Substraktive farver
Kaldes også trykfarver og består af grundfarverne cyan, magenta og gul. Blanding af lige dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver anvendes fx på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver.

Suffix
Slutningen af et ord (ordslutter).

Switch
En switch er en enhed, som knytter flere computere sammen i et lokalt netværk. I modsætning til en hub, som også kan forbinde computere i et netværk, er en switch udstyret med ”intelligens”, så den sorterer data, og kun sender data til den computer det er tiltænkt. Det kan øge hastigheden på det lokale netværk betragteligt. Desuden understøtter en switch fuld netværkshastighed, uanset antallet af computere. Det gør switchen uundværlig i et netværk med mange maskiner eller med meget datatrafik mellem maskinerne.

Gå til toppen af siden Læs mere



T

Tabulatorer
Individuel indrykning af tekst på samme tekstlinje for fx at opstille tekst ensartet (fx tabelform). Bemærk at tabulatorer er afsnitsafhængige. Se mere om tabulatorer i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

TCP (Transmission Control Protocol)
En IP transportprotokol. TCP er sessionsorienteret og er den protokol, der benyttes, hvis det er vigtigt at "pakkerne" når frem og i den korrekte rækkefølge.

TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol)
Den grundlæggende standard for al internetkommunikation, dvs. det "sprog", som computeren kommunikerer med på internettet. Det bruges også til lokale netværk. 

Tabel
En ramme på en webside, som kan bruges til opstillinger og layout. Anvendes også i fx tekstbehandlingsprogrammer som Word og layoutprogrammer som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform. Se mere om tabeller i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe InDesign.

Tag
En markering eller formateringskode, der bruges i HTML. Tags omrammes af ”<>”.
Eksempler: <br /> <a> <p> <img>.

Teksteditor
Et program, der anvendes til at redigere ren ASCII eller ISO-8859-1 tekst, for eksempel Notesblok i Windows eller TextEdit på Mac.

Tekstenhed
Tekst der er blevet ombrudt i en eller flere sammenkædede tekstrammer i fx Adobe InDesign. Se mere om tekst i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

Termografi
Kopimetode der anvender varme til overføring af tekst og billeder.

Thread
På dansk tråd. Tråden udgøres af en række nyheds-, diskussions- eller postindlæg om samme emne. De fleste newsreadere kan samle indlæg i tråde enten via referencer (et header-felt, som peger på de indlæg, der svares på) eller enslydende overskrifter.

TIFF (Tagged Image File Format)
Billedformat til grafisk brug, og er sikkert det mest fleksible pixelbaserede format, som genkendes af stort set alle applikationer – herunder mange gratis programmer. Formatet understøtter både bitmap, gråtoner, RGB og CMYK-farver, og kan indeholde vektorgrafik i form af fritlægningskurver samt transparente områder i form af alpha-kanaler.

Trace
En metode til at tegne en indscannet illustration digitalt. Illustrationen omdannes så den kan manipuleres på en computer. Adobe Illustrator har funktionen indbygget i de seneste versioner. Se mere om tracing i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe Illustrator.

Trojansk hest
En trojansk hest er en slags virus, der gemmer sig inde i andre programmer. Hvis du åbner det program, hvor den trojanske hest gemmer sig, spreder den sig på din computer. Trojanske heste gemmer sig typisk i vedhæftede filer med endelsen .exe.

Trompet
Tekst lige før overskriften (kaldes også for forrider).

Trykbarhed
Beskriver et papirs trykegenskaber.

Trådhæftning
Hæftemetode hvor arkene i en bog hæftes sammen med tråd både separat og indbyrdes efter samling.

Trådløst netværk
Et trådløst netværk fungerer præcist som et almindeligt netværk, men i stedet for ledninger bruger man små radiosendere i computerne, og i stedet for en hub eller en switch bruger man en særlig radiomodtager, tit kaldet en ”base station”, til at forbinde netværket. Radiosignalerne har en rækkevidde på 40 m og kan gå igennem væg og tag, hvilket sparer brugeren for at trække ledninger. Tilgengæld er systemet ikke lige så hurtigt som moderne kabelnet. Man skal også være opmærksom på sikkerheden. Trådløse netværk kan være lette at bryde ind i for uvedkommende, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Træfrit papir
Indeholder mere end 90 % kemisk masse.

Træholdigt papir
Indeholder mere end 10 % kemisk masse.

Trækstyrke
Hvor meget trækkraft et papir kan klare, inden det går i stykker.

Gå til toppen af siden Læs mere



U

Ubestrøget papir
Et papir uden bestrygning, hvilket giver en mere ru overflade. Ikke velegnet til trykning med meget høje rasterfinheder. Det modsatte af bestrøget papir.

Udkast
Skitse der viser hovedtrækkene i et foreslået design.

Udligning
Varieret bogstavspatiering til optisk ens afstand mellem bogstaver.

Udskydning
Placering af sider på et trykark, således at de efter falsning vil få den korrekte rækkefølge.

Uncial
En uncial er et eller flere bogstaver, der i størrelse løber over to eller flere tekstlinjer. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin. Anvendes sjældnere som afsnitsstart gennem en hel tekstenhed. Se mere om uncialer i denne webbook: Adobe InDesign: Tekst & typografi.

Unzippe
Dekomprimere eller pakke en fil ud, som er blevet gjort mindre med et komprimeringsværktøj. På engelsk det at dekomprimere for extract.

Upload
At flytte en fil fra egen computer (client) ud til en webserver (en anden computer).

Upstream
Upstream er et udtryk for den hastighed, du kan sende data med på din internetforbindelse. Hvis upstream-hastigheden er 512 k, betyder det, at du kan sende data med 512 kilobits (ca. 50 kb) i sekundet. Det modsatte af upstream er downstream.

URL (Uniform Resource Locator)
Betegnelse for adressen på en webside. Adressen indtastes typisk øverst i browseren, hvorefter websiden kaldes op. På www begynder URL’er med http://

USB (Universal Serial Bus)

Er en datakommunikationsbus, der kan anvendes til at forbinde en computer med fx en printer, en ekstern harddisk eller en memorystick.

Gå til toppen af siden Læs mere



V

Vektorgrafik
Matematisk udregning af kurven mellem to punkter. Da vektorkurver er matematisk beskrevet, kan man skalere – stort set uendeligt op og ned – og bibeholde skarpheden. Vektorgrafik optager typisk meget mindre plads end pixelbaseret grafik på din computer. Se mere om bézier-kurver i denne webbook: Den digitale grundbog om Adobe Illustrator.

Versaler
De store bogstaver (majuskler).

Vignet
Lille illustration eller dekoration uden indramning.

Virus
En virus er et program, der uden din viden og vilje, har inficeret din computer. En virus kan kopiere sig selv som fx orme og trojanske heste, og sprede sig gennem netværk, emails og hjemmesider. En virus kan beskadige programmer, hardware og filer, så sørg altid for at være opdateret med det nyeste anti-virus program.

VRML
Virtual Reality Modeling Language. Et kodesprog til formattering af websider. Understøtter 3D grafik og interaktiv rumnavigation.

Gå til toppen af siden Læs mere



W

W3C (World Wide Web Consortiet)

Definerer blandt andet standarder for protokollen HTML og XHTML.

WAN (Wide Area Network)
Et større netværk, som dækker et større geografisk område. Internettet er et WAN.

WAVE (.wav)
Et filtypenavn, der benyttes i forbindelse med visse lydfiler.

WAP (Wireless Application Protocol)
En teknologi, der giver trådløs internetadgang fra en mobiltelefon. Der skal være en speciel WAP-browser indbygget i mobiltelefonen for at bruge WAP. Via WAP kan du søge informationer efter de samme principper, som gælder på internettet. Informationerne er tilpasset mobiltelefonen, så de passer til størrelsen på displayet.

Webdesign
Fremstilling af hjemmesider og hele sites.

Webdesigner
Er en grafisk designer der arbejder med design og layout til internettet.

Webeditor
Et program man fremstiller hjemmesider og sites med.

Webhotel
Det almindeligt anvendte udtryk for muligheden for at leje plads på en World Wide Web server.

Webmaster
Person som har ansvar for driften af et netsted. Nogle webmastere står for serverdrift og teknisk vedligeholdelse, nogen arbejder kun med opdatering og vedligeholdelse af indholdet på netstedet. Er du webmaster?

Webside
Dokument i HTML, som kan hentes over internettet via HTTP.

Website
Et samling af html-sider til en helhed. Eksempelvis er webbooks.dk bygget op af en lang række html-sider genereret af en database, og er deraf et website.

World Wide Web
Det verdensomspændende netværk internettet.

WYSIWYG (What You See Is What You Get)

Et udtryk for at det du ser i dit layout, også er sådan det vises når du er færdig.

Gå til toppen af siden Læs mere



X

X-højde
Højden af en skrift minus opstreger og nedstreger som i bogstavet "x".

Xerografi
Xerografi er en kopieringsmetode, hvor billedet formes ved hjælp af elektrostatisk opladning, som får farvepulver til at fæste på papir. Fiksering sker ved en varmeproces.

Gå til toppen af siden Læs mere



Y

Yahoo
Et omfattende katalog over websites.

Ydermargen
Den yderste margen i en publikation, fjernest fra bogens ryg.

Gå til toppen af siden Læs mere



Z

Zinktryk
Svarer til stentryk (litografi), men trykpladen er en zinkplade.

Zip
Resultatet af en komprimering foretaget af programmer der håndterer zip-formatet. WinZip på Windows og Mac OS X’s styresystem kan begge oprettes en kopi af en samling filer, som indeholder de samme data, men blot fylder mindre.

Gå til toppen af siden Læs mere



Æ

Ætsning
Betegnelse for flere forskellige fotomekaniske metoder til fremstilling af klicheer, reduktion af rasterpunkter på film mv.

Gå til toppen af siden Læs mere



Ø

Gå til toppen af siden Læs mere



Å
Åben
Om dataformater, standarder, protokoller m.v. Lidt diffus betegnelse, men betyder normalt ’ikke kontrolleret af en kommerciel virksomhed, specifikationerne tilgængelige for alle, kan benyttes af alle’.

Gå til toppen af siden Læs mere







Kilder: webbooks egne forfattere, tdconline.dk, wikipedia.com, groupgraphic.dk m.fl.